Tilstande & symptomer - som vi arbejder med hos KORRA

Din bækkenbund er en samling af muskler, bindevæv, blodkar og nerver, der støtter og løfter dine underlivsorganer. Den er en fundamental del af din kerne og varetager afgørende funktioner: At holde på luft, vand og afføring, støtte dine organer, og bidrage til dit sexliv. Den er en kompleks struktur, der både arbejder lokalt i underlivet og hænger sammen med resten af kroppen via hofter, mavemuskler mm.

Hvem kan få bækkenbundsproblemer?

Bækkenbundsproblemer rammer både kvinder og mænd. En stor undersøgelse viser at 45% af kvinder stopper med fysisk aktivitet på grund af bækkenbundsgener, og 31% blandt kvinder, der aldrig har født. Problemet er altså udbredt – også uden graviditet.

Hos mænd kan bækkenbundsdysfunktion medføre vandladnings- og rejsningsproblemer eller for tidlig udløsning.

Tegn på at din bækkenbund ikke fungerer optimalt:

• Du lækker urin under fysisk aktivitet (løb, hop, hosting, nysning)
• Du har ofte meget travlt med at nå toilettet i tide
• Du har svært ved at tømme blæren
• Du oplever smerter i bækken, lænd eller under sex
• Du har tyngdefornemmelse i underlivet eller følelsen af at noget presser nedad

Årsager til bækkenbundsproblemer:

• Graviditet og fødsel: Hormonelle ændringer og fysisk belastning svækker muskulatur og bindevæv.
• Forkert træningsteknik: Hård træning der overskrider bækkenbundens funktion kan forværre problemer.
• Livsstil: Kronisk forstoppelse, overvægt og dårlig kropsholdning kan svække bækkenbunden.
• Hormonelle ændringer: Menstruationscyklus og overgangsalder påvirker funktion.
• Overdreven spænding: Stive hofter, overfladisk åndedræt, og anspændt mave eller bækkenbund skaber lige så mange problemer som en svag bækkenbund.

Hvorfor opstår problemerne?

Din bækkenbund er som en trampolin – en kompleks struktur som skal være bevægelig for at være spændstig, og spændstig for at være stærk. Derfor kan bækkenbunden påvirkes af muskelspændinger, hvordan vanemæssigt bevæger dig, står eller sidder, hvis du har arvæv eller for stramt/for løst bindevæv, hvis dit indre bugtryk reguleres dårligt, eller hvis du trækker vejret overfladisk.

Problemet er sjældent bækkenbunden isoleret, men derimod samspillet mellem bækkenbund, åndedræt, kernemuskler og bevægemønstre. En bækkenbund der ikke kan bevæge sig, slappe af og arbejde spontant under belastning, vil give symptomer.

Træn din bækkenbund med KORRA Abonnement

Inkontinens betyder, at du har problemer med at holde på urin eller afføring. Både kvinder og mænd kan opleve inkontinens, men urininkontinens er mest udbredt. De to mest almindelige former er stressinkontinens og tranginkontinens (urge).

Hvad er stressinkontinens?

Stressinkontinens udløses af belastning eller aktivitet – mere præcist når bugtrykket stiger. Det sker typisk når du nyser, hoster, løfter noget tungt, hopper eller løber.

 

Hvorfor får man stressinkontinens?

En udbredt myte er at det altid skyldes en svag eller slap bækkenbund. Men stressinkontinens kan have mange årsager. Det funktionelle samspil mellem muskler, bindevæv, blodkar og nerver i og omkring bækkenbunden skal sikre at urinrør og endetarmsåbning lukker.

Når dette ikke sker, kan det skyldes:

 

• Bindevæv: Både blødere og stivere bindevæv kan påvirke funktionen.
• Muskulatur: Svag eller overspændt bækkenbundsmuskulatur.
• Bugtryk: Dårlig regulering af det intraabdominale tryk, eksempelvis gennem din positionering eller åndedræt.
• Skader: Skader på bækkenbundsmuskler og nerver.
• Nedsynkning: Nedsynkning af blære eller andre organer i bækkenet.
• Alder: Alderssvarende ændringer i urinrør og omkringliggende bindevæv.
• Hormoner: Hormonelle forandringer ved cyklus, graviditet og (peri)menopause.

 

Hvem får stressinkontinens?

• Op til 38% af alle kvinder oplever stressinkontinens.
• 45% af kvinder der har født – helt op til 7 år efter fødslen.
• Op til 62% af kvindelige langdistanceløbere oplever stressinkontinens under løb.
• Risikoen stiger med alderen.
• Hos mænd hænger stressinkontinens ofte sammen med prostata, kirurgi, reflektoriske spændingsforhold samt spændingsmønstre og stivhedsgrad i omkringliggende muskel- og bindevæv.

 

Hvad er tranginkontinens (urge)?

Tranginkontinens kaldes også nervøs eller overaktiv blære, og er en forstyrrelse af tissetrang. Denne form viser sig ved en pludselig og ukontrolleret trang til at tisse, hvor der ikke er tid nok til at nå toilettet fra trangen mærkes.
Årsagen er at blæren er overaktiv og giver tømningsimpuls selvom blæren ikke er fuld.

Hvem får tranginkontinens?

• Rigtig mange kvinder oplever tranginkontinens efter en eller flere fødsler, og flere får det med alderen. 
• Hos mænd kan en forstørret prostata give tømningsproblemer og tranginkontinens.

 

Hvad kan du gøre?

Er der underliggende årsager, skal disse behandles først. Derudover kan følgende hjælpe:

• Blæretræning: Lær blæren at holde længere.
• Bækkenbundstræning: Styrk og koordiner bækkenbunden.
• Funktionel træning: Målrettet trykregulering i det komplekse samspil mellem organer, muskler, bindevæv, blodkar og nerver i og omkring bækkenbunden og kerne som helhed.
• Åndedrættet: Åndedrætstræning kan regulere bugtryk og støtte bækkenbunden.

Inkontinens er ikke en naturlig del af at være mand eller kvinde, have født eller blive ældre. Der findes hjælp – og det virker.

Læs mere om bækkenbundstræning 

 

Nedsynkning af underlivet – også kaldet underlivsprolaps, genital prolaps eller POP (Pelvic Organ Prolapse) – opstår, når et eller flere organer i underlivet ændrer placering og presses, falder eller glider nedad. Organerne kan bule ind i skeden, og i alvorlige tilfælde ned til eller ud over skedeåbningen, eller ud af endetarmsåbningen. En ny definition i 2021 understreger, at det fremtrædende problem er manglende støtte i strukturer i øverste del af bækkenet, samt i skedens for- eller bagvæg;  altså støttesystemet omkring organerne.

 

Typer af nedsynkning

Nedsynkning klassificeres fortsat efter hvilket organ der er påvirket:

• Cystocele: Blærenedsynkning
• Urethraecele: Urinledernedsynkning
• Uterusprolaps: Livmodernedsynkning
• Rectocele: Endetarmsnedsynkning
• Enterocele: Tyndtarmsnedsynkning

Tilstanden inddeles i grad 1-4. Mange kvinder har grad 1-2 uden at mærke symptomer eller være generet, mens andre oplever betydelige gener. Ved grad 3-4 fylder organerne ind mod eller ud over vagina eller endetarmsåbning.

 

Symptomer på nedsynkning

Symptomerne varierer efter grad og hvilke organer der er påvirket:

• Tyngdefornemmelse i underlivet
• Følelse af svie eller noget der presser nedad (som en tampon der falder ud)
• Svært at aktivere bækkenbunden
• Svært at tømme blære eller tarm
• Inkontinens (men ikke altid)
• Smerter eller gener ved samleje
• Besvær med at holde på en tampon eller menstruationscup
• Ved grad 4: Gene i siddende stilling

Vigtigt: Tyngdefornemmelse kan også skyldes andre forhold som spændinger, træt bækkenbund, cyklusændringer eller væskeforandringer – ikke nødvendigvis nedsynkning.

 

Hvem kan få nedsynkning?

Risikofaktorerne er endnu ikke fuldt afdækket, men risikoen stiger ved:

• Vaginal fødsel og alder: Ca. halvdelen af kvinder der har født har en grad af nedsynkning, men med varierende alvorlighed, og brug af sugekop kan øge risiko.
• Øget bugtryk over længere tid: Kropsholdning med øget krumning i brystrygsøjlen, træningsvaner, bevægelsesvaner, åndedrætsmønstre, toiletvaner, overvægt eller langvarig hoste
• Genetik og hormonbalance: Bindevævssygdomme, samt både menstruationscyklus og peri-/menopause kan give symptomer, men risiko falder igen efter overgangsalder.

 

Kan man opereres?

Ja, operation er muligt. Dog viser studier at:

• Op til 58% får tilbagefald.
• 30% reopereres inden for 2 år.

 

Kan man "knibe" underlivet på plads?

Nej, men en stærk og velfungerende bækkenbund kan give betydelige reduktioner i symptomer og forebygge forværring.

Målsætning for træning ved nedsynkning:

• Skabe så stor tillid til kroppen som muligt.
• At tåle belastning så godt som muligt.
• At kroppen kan bruges så aktivt som muligt.
• At dette lærers så tidligt som muligt.

Mindst lige så vigtigt er regulering af bugtrykket, så organernes støttesystem fungerer optimalt. Dette kan trænes ved at:

• Justere på bevægelses- og træningsvaner for hele kroppen.
• Vælge målrettet træning med minimal nedadgående tryk.
• Sikre god funktion i støtteapparat i mave og ryg.
• Træne bækkebunden så funktionelt som muligt med hensyntagende belastning.

 

Tidlig indsats kan reducere symptomer og forebygge forværring, læs mere om træning her

Smerter er en del af livet – men hvordan du håndterer dem, har stor betydning for om du kommer videre smertefri, eller om smerterne begrænser din træning og hverdag på kort og lang sigt. At finde en udvej når kroppen gør ondt – hvor du kan bevæge dig så godt og så meget som muligt – kan have afgørende betydning.

 

Hvordan påvirker bevægelse smerte?

Hjernens "smerteorkester" kan påvirkes gennem sansning af kroppen og gode bevægelseserfaringer, og over tid ændre oplevelsen af smerte. Både nervesystem, erfaringer og overbevisninger knyttet til smerten spiller ind – samtidig med at det har betydning at kroppen fungerer optimalt, og at du bevæger dig så godt som muligt.

Her følger nogle typiske smerteproblematikker:

Knæsmerter

Mange oplever knæsmerter ved træning, og knæene bliver en begrænsende faktor når benene skal trænes i squats, lunges eller løb.

Årsager:

• Graviditeter og hormonelle ændringer i livets mange overgange (menstruation, graviditet, overgangsalder)
• Stive hofter, lår og lægge (især hos mænd)
• Alder – mange mærker flere knæsmerter efter 40 år
• Dårlig belastningsfordeling og kompenseringer i- og omkring knæet
• Svag eller ukoordineret muskulatur omkring knæ og hofte

Hvad kan du gøre:
Bevæg dig uden smerte ved at træne med positioner og bevægelsesmønstre der fordeler belastningen bedre i knæet. Lær at bruge din mobilitet bedre, og aktivere muskulaturen mere effektivt. Fokus på denne kvalitet uden smerter skal være på plads, før du igen øger belastningen.

 

Smerter i underlivet

Smerter i underlivet kan have mange årsager og vise sig på forskellige måder.

Årsager:

• Menstruationssmerter og endometriose
• Nedsat mobilitet i bækkenbund og bækkenets omgivelser.
• Arvæv i mave eller bækken efter kejsersnit, operation eller fødsel.
• Nedsynkning af organer.
• Hormonelle ændringer (cyklus, graviditet, overgangsalder).
• Irriteret blære eller tarme.
• Overspændt og/eller svag bækkenbund.

Hvad kan du gøre:
Arbejd med at regulere bugtrykket bedre, normalisere åndedræt og skabe balance mellem spænding og afslapning i bækkenbund og kerne. Blid mobilitet, funktionel træning og eventuelt manuel behandling kan reducere spændinger, reducere smerter og forbedre funktion.

 

Ryg- og bækkensmerter

Ryg- og bækkensmerter er udbredte – især efter graviditet, ved stillesiddende arbejde eller ved ensidige bevægemønstre.

Årsager:

• Graviditet og fødsel (bækkenløsning, instabilitet).
• Arvæv.
• Stillesiddende arbejde og ensidig kropsholdning.
• Svag kerne og/eller nedsat motorisk kontrol.
• Stive hofter og ryg.
• Kompenserende bevægemønstre og kompenserende muskler.
• Hormonelle ændringer der påvirker bindevæv og led.

Hvad kan du gøre:
Genopbyg stabilitet og motorisk kontrol i kernen gennem funktionel træning der integrerer åndedræt, bækkenbund og dybe mavemuskler. Arbejd med mobilitet i hofter og ryg, og ret vanemæssige kropsholdninger der overbelaster belaster ryg og bækken. Bevæg dig dagligt – også på dage hvor det gør ondt.

 

Generelle principper ved smerter

• Bevæg dig inden for smertegrænsen: Undgå aktiviteter der provokerer smerte, men stop ikke helt med at bevæge dig.
• Prioriter kvalitet: Lær at bevæge dig bedre før du øger belastning.
• Byg gradvist op: Øg volumen og intensitet langsomt, og distribuer mere bevægelse jævnt i dit liv
• Søg hjælp: Vedvarende eller forværrede smerter kræver professionel vurdering.

Smerter behøver ikke være en permanent begrænsning. Når vi arbejder med at bedre funktion, i stedet for at forfølge smerten, kan positve forandringer ske.

Kontakt os her

Mænds underliv har lige så stor betydning for livskvaliteten som kvinders, men viden om mulighederne for træning og behandling er ikke lige så udbredt. Når funktionen i bækkenet er ændret hos en mand, kan det vise sig gennem en række symptomer:

Almindelige symptomer fra mænds underliv:

• Smerter i bækkenregionen.
• Smerter forbundet med vandladning eller sex.
• Lyske- eller lændesmerter.
• Inkontinens (svært ved at holde på urin eller afføring).
• Blærerelaterede symptomer og besvær med at tømme blæren.
• Erektil dysfunktion, rejsningsproblemer og potensproblemer.

Symptomerne kan skyldes kronisk prostatitis, stress, forhøjet muskeltonus, nedsat mobilitet, følger efter operationer, infektioner, traumer eller fordøjelsesforstyrrelser.

 

Hvordan kan træning hjælpe mænds underliv?

Bækkenbundsøvelser kan styrke både rejsning og evnen til at styre sædafgang. Men ligesom ved kvinders bækkenbund er funktionen ikke kun et spørgsmål om knibeøvelser.

Hvad påvirker bækkenbundens funktion hos mænd?

En lang række forhold i og omkring bækkenet, kønsorganer og bækkenbund kan påvirke funktionen:

• Ubalance i tension mellem muskler
• Ubalance i tension i bindevævssystemet eller mellem organer
• Tension fra andre områder af kroppen som påvirker bækkenet

Dette kan påvirke blodcirkulation og forudsætningerne for bækkenbundens funktion, erektil funktion og vandladningsfunktion. Derudover kan kropsholdning, bevægelsesvaner og åndedræt påvirke strukturers forbindelse, mobilitet og cirkulation. Ensidige positionerings- og bevægelsesmønstre samt vejrtrækning spiller derfor også ind.

 

Kronisk prostatitis

Kronisk prostatitis er tilbagevendende smerter i underlivet, eller smerter i mere end 3 måneder. Tilstanden skyldes inflammation i prostata og rammer oftest mænd mellem 30 og 50 år – men alle mænd kan opleve det.

Symptomer på prostatitis:

• Smerter i underlivet af forskellig art
• Smerter og forstyrrelser forbundet med erektion, sædafgang og samleje
• Vandladningsproblemer
• Mavefunktionsforstyrrelser

Behandling og træning:
Træning skal foregå i samarbejde med kompetent og specialiseret fysioterapi for behandling af underlivet. Træning kan bidrage til:

• Bedre spændingsforhold i muskulatur og bindevæv
• Bedre positionering og trykregulering omkring organer
• Bedre cirkulation, så smerter reduceres og heling stimuleres

 

Overgangsalder hos mænd (andropause)

Mænds overgangsalder kaldes andropause, og er kendetegnet ved faldende testosteronniveau. Selv om det for nogle mænd kan og minde om kvinders overgangsalder, er mænds hormon niveauer generelt mindre faldende gennem livet end kvinders. Derfor vil det ofte være andre forhold der spiller ind på tilstanden, som for eksempel stress, inaktivitet, kost eller søvnmangel.

Fysiologiske forandringer ved andropause:

• Ændringer i seksuel funktion
• Ændret kropssammensætning og stigende kropsfedt
• Fald i muskelmasse
• Delte mavemuskler og brok
• Ændringer i knoglemasse og hjerte-kar-sundhed, for at nævne nogle.

Kronisk prostatitis kan påvirke testosteronniveauet yderligere negativt.

Hvordan kan træning hjælpe?

Træning kan støtte kroppens egen produktion af testosteron:

• Målrettet styrketræning kombineret med tilpasset højintensiv træning (ikke udmattende)
• Træning om aftenen kan være mere stimulerende end om morgenen

Kontakt os her for mere info

Arvæv er kroppens naturlige måde at reparere skader på – efter sår, operationer eller bristninger. Det kan opstå efter kejsersnit, hysterektomi, syning i underlivet, endometriose, prostatektomi eller andre indgreb. Under helingen producerer bindevævet mere og stivere kollagen for at lukke såret og gøre vævet stærkt igen. Dette nye væv er stivere og mindre elastisk end det oprindelige.

Arvæv fra operationer – selv fra barndommen – kan påvirke din mobilitet og muskelkraft i dag.

 

Hvilke gener kan arvæv give?

Arvæv kan føles hårdt, "klistret" og stramt, og kan medføre:

• Begrænset bevægelighed
• Ændret kosmetisk udseende
• Overdreven stivhed – også længere væk fra selve arvævet

Selvom arvævet ser pænt ud på overfladen, kan det skabe problemer dybt i vævet. Arvæv er forbundet til hele kroppens bindevæv og kan skabe spænding og trække på andre dele af kroppen, hvilket udløser smerter og påvirker bevægelighed og funktion andre steder.

Arvæv kan påvirke dine bevægelsesmønstre over tid

Din kropsholdning, gangmønster eller løbeteknik kan ændres og give anledning til sekundære gener. Mangel på bevægelse er en af de faktorer der kan medvirke til at arvæv skaber generel stivhed, men god bevægelse er til gengæld med til at vende udviklingen.

Arvæv i mave- og bækkenregionen kan:

• Give gener i lænd, bækken og underliv
• Gøre det sværere for mave- og rygmuskler at arbejde effektivt
• Påvirke organers funktion og give fordøjelsesproblemer
• Svække bækkenbund og åndedræt
• Påvirke fertilitet

 

Hvordan får man arvæv væk?

Arvæv forsvinder ikke, men du kan påvirke hvordan det fungerer i forhold til omgivelserne.

Tidlig og fortsat mobilisering: Allerede tidligt kan mobilisering af arvæv gradvist introduceres og dermed forebygge klistret arvævsdannelse, kaldet adhærencer. Dette kan introduceres så tidligt som muligt og så blidt som nødvendigt gennem blide manuelle teknikker.

Aktiv behandling: Arvævsbehandling kan gives som blide, aktive stræk hvor hele kroppen bevæges i strækket, uden at forcere det lokale arvæv.

Det er aldrig for sent: Selv om dit arvæv er stift, kan vi stimulere så meget af det omkringliggende væv som muligt til fortsat at lade sig bevæge – så du kan bevæge dig godt resten af livet.

 

Hvor lang tid tager det for arvæv at hele?

• 0-14 dage: Intensiv heling hvor "hullet skal lukkes",
• Måneder efter: Arvævet bliver stærkere.
• 1-2 år: Arkitekturen og kvaliteten af arvævet er fortsat påvirkeligt.
• Resten af livet: Når arvævet er færdigt dannet, kan du fortsat påvirke forholdene omkring dette stivere område ved at sørge for at arvævet lader sig glide og bevæge i forhold til omgivelserne,

Jo mere du bevæger dig, jo bedre.

 

Hvornår skal du søge hjælp?

Oplever du stramhed, smerter, begrænset bevægelighed eller andre gener relateret til arvæv, kan en fysioterapeut med erfaring i arvævsbehandling hjælpe dig med blide manuelle teknikker og funktionel træning.

Arvæv behøver ikke begrænse dig – der findes hjælp.

Vil du vide mere om arvævsbehandling og mobilitet?
Læs mere om mobilitetstræning her, og behandling hos Mia og hos Elin 

Rectusplastik er en kirurgisk operation, der reparerer delte mavemuskler (rectus diastase) ved at sy bindevævet mellem de lige mavemuskler sammen. Dette kan gøres med eller uden samtidig bugvægsplastik/abdominalplastik.

Hvornår overvejes operation for delte mavemuskler?

Rectusplastik bliver typisk relevant når:

• Målrettet træning ikke har givet tilstrækkelig effekt efter minimum 1 år
• Du oplever vedvarende smerter i mave eller ryg
• Mavemusklernes funktion er betydeligt nedsat
• Maven fortsætter med at se gravid ud trods fokuseret træning
• Bindevævet ikke kan opbygge tension, selv med korrekt træningsteknik

Hvad sker der ved operationen?

Under indgrebet sys bindevævet (linea alba) mellem de to sixpack-muskler sammen, så afstanden reduceres. Musklerne selv sys ikke – kun bindevævet mellem dem. Underhuden løftes fra brystben til hoftekam for at nå bindevævet. Overskydende hud fjernes ofte, og navlen føres ud gennem et nyt hul i huden.

Du får et ar der løber vandret fra hoftekam til hoftekam, og nogle gange også lodret op til navlen (ankerformet ar).
Alternativt kan man nogle steder lave operationen med kikkertoperation (laparaskopisk), som er mindre invasivt end en traditionel åben operation. 

Især tre forhold påvirkes:

• Arvævets og bindevævets styrke: Reparationen danner arvæv der skal opbygge brudstyrke over tid. Løfteforbud og bælte de første 2 måneder beskytter helingen.
• Arvæv skaber stivhed: Tidlig, men hensynstagende og blid bevægelse er afgørende for optimal mobilitet omkring arvævet.
• Mobilitet i forsiden: Hele din forside opleves strammere. Hud, bindevæv, muskler, nerver og kar skal genvinde glidefunktion for at du kan genvinde styrke. Det kræver gradvis, hensynstagende genoptræning.

Forventninger efter operation:

• Sygemelding: 3-8 uger afhængigt af arbejdsfunktion og operationsmetode.
• Løfteforbud: 2 måneder
• Bælte: Hele døgnet første måned, derefter kun om dagen anden måned.
• Mobilitet: Kan ikke ligge fladt, løfte arme over hovedet eller tage lange skridt den første tid.
• Genoptræning: Starter forsigtigt efter 2 måneder, øges gradvist til normaliseret træning efter 6 måneder.
• Store individuelle forskelle: Smerter, træthed og helingstid varierer betydeligt.

Vigtigt at vide om rectusplastik

Operationen reparerer strukturen, men fortæller ikke kroppen hvordan den skal arbejde bagefter. Resultatet afhænger 100% af kvaliteten på din genoptræning – især genopbygning af samspillet mellem bækkenbund, åndedræt og den tværgående mavemuskel (det dybe stabiliserende system).

Træning før operation kan give et bedre resultat. Jo bedre din mave trods alt arbejder inden operationen, jo bedre udgangspukt for kirurgi, og jo lettere er det at følge det kirurgiske resultat op gennem målrettet genoptræning.

 

Overvejer du operation?

Læs mere om mavetræning og træning efter rectusplastik

Et kejsersnit er en stor operation der involverer mange vævslag og strukturer. Mavemuskler, organer, bindevæv og nervesystem kan alle være påvirket. Og inden operationen har din krop allerede været igennem en graviditet.

Selvom kejsersnit er en af de mest hyppigt udførte operationer, og de fleste kommer sig uden problemer, er genoptræning vigtig – ligesom ved enhver anden operation eller fødsel.

 

Hvordan træner du lige efter kejsersnit?

De første 8-10 uger: Hvile og heling

Kroppen skal have tid til at hele med hvile, søvn og god, nærende mad. Kroppens heling fortsætter og genopbygger din styrke i måneder og år efter fødslen.

Prioriter i starten:

• Lav gode, dybe vejrtrækninger i forskellige stillinger.
• Gå korte ture når du har overskud.
• Skab kontakt mellem bækkenbund og åndedræt igen.

Juster bevægelser og belastning hvis noget gør ondt eller river, indtil du er helet mere.

 

Arvævsbehandling efter kejsersnit

Dit arvæv kan blidt stimuleres til at hele gennem manuelle teknikker og blid bevægelse allerede de første par uger.

De første uger: Stryg let med en flad hånd over hele maven for at stimulere vævet blidt.

Efter 4-6 uger (når vævet er helet og sårskorpen er faldet af):

• Start blidt med overfladisk selvmassage og træk på og omkring arvævet.
• Gradvist over tid dybere massage samt på selve arvævet.
• Stimuler arvævet i aktive, blide stræk for hele kroppen over tid.

 

Hvorfor er arvævspleje vigtig?

Både det lokale arvæv og resten af din krop er forbundet via bindevæv. Overdreven stivhed på grund af arvæv kan forebygges ved konsekvent, blid stimulering over tid – både i de første måneder og på længere sigt.

 

Træning ca. 8 uger efter kejsersnit: Blid genoptræning

Når du er kommet godt i gang med almindelige dagligdagsaktiviteter, kan du begynde blid og specifik genoptræning der genopbygges gradvist over tid. Det kan tage tid at genetablere muskelarbejdet og bevægeligheden – og det er en god investering at give det tid.

Træning bør indeholde:

• Mobilitet: Generelt og omkring mave og arvæv specifikt
• Følesans: Normalisering af følesans omkring arvæv
• Stabilitet: Genvinde stabilitet gennem godt muskelarbejde i hele kropsstammen, samt baller og hofter
• Kropsholdning: Arbejde med vanemæssig positionering efter graviditet og fødsel, som spiller ind på din krops styrke, stabilitet og dit arvæv.

 

Langsigtet perspektiv på træning efter kejsersnit

Kroppens genopbygning fortsætter i måneder og år efter kejsersnit. Giv dig selv tid, vær tålmodig, og prioriter gradvis progression. Det handler ikke om at komme hurtigt tilbage – det handler om at genopbygge kroppen grundigt og at du kan følge med, så den fungerer optimalt resten af livet. Du skal ikke være bange for at bevæge dig, men du skal introducere mere belastning gradvist og kontrolleret indtil du er klar til mere uforudsigelige belastninger.

Hvornår skal du søge hjælp?

Oplever du vedvarende smerter, stramhed omkring arvævet, begrænset bevægelighed eller problemer med at genetablere kontakt til bækkenbund og kerne, bør du søge vejledning hos en fysioterapeut med erfaring i efterfødselstræning og arvævsbehandling.

Kejsersnit er en stor operation – din krop fortjener professionel genoptræning.

 

Vil du vide mere om genoptræning efter kejsersnit?
Læs mere om arvæv her på siden, og om efterfødselstræning mobilitetstræning her

Et brok opstår når en del af bugens organer (f.eks. tarm) eller fedtvæv presses ud gennem et svagt punkt i bugvæggen. Det sker typisk i lysken, navlen, Linea Alba (mavens midtlinje) eller i et ar efter operation. Her kommer en bule som kan ses og mærkes.

Et brok kan give ubehag og smerter, og kan kræve operation – især hvis det bliver klemt (mangler cirkulation).

 

Symptomer på brok:

• En bule der bliver mere tydelig ved anstrengelse, host, grin eller maveøvelser.
• Det øgede tryk i bughulen finder mindste modstands vej gennem brokporten.
• Bulen kan ofte skubbes på plads med en hånd eller ved at ændre stilling.
• Varierende grad af ubehag eller smerter.

Der kan være varierende grad af beskadigelse af bindevævet i forbindelse med et brok. Skaden på eller svækkelsen af bindevævet er det der giver udposningen.

 

Er brok og delte mavemuskler det samme?

Nej, brok er ikke det samme som delte mavemuskler (rectus diastase). Selvom delte mavemuskler også kan give en bule i mavens midtlinje, er dette ikke nødvendigvis et brok.

Forskellen på brok og delte mavemuskler:

Ved delte mavemuskler er der typisk kun ændret organisering af fibrene, men ingen fibre der er revet over, mens fibrene oftere kan være revet over ved et brok.

• Man kan have delte mavemuskler uden brok.
• Man kan have brok uden delte mavemuskler.
• Man kan have begge dele på samme tid.

 

Arvævsbrok

Arvævsbrok kan opstå efter en operation i maven. Det kan godt komme til udtryk når den øvrige heling er godt på vej, eller når genoptræning startes og kroppen belastes mere igen.

 

Kan man træne et brok væk?

Et brok forsvinder ikke af sig selv, og ej heller ved træning. Men målrettet træning kan bidrage til at bedre regulere de trykforhold der påvirker, vedligeholder eller forværrer brokket, eller medvirkede til det i første omgang.

Hvad kan træning gøre?

• Forbedre regulering af bugtryk.
• Øge jævnt fordel støtte fra muskulatur og bindevæv.
• Fremme gode bevægelsesvaner og strategier.
• Forebygge at brokket forværres.

Træning erstatter ikke operation hvis det er nødvendigt, men kan være en vigtig del af forebyggelse og forberedelse.

 

Operation for brok

Brok kan opereres, og der er fordele og ulemper.

Hvis du er i tvivl om du skal lade dig operere:

• Det er en god idé at vente og se det an.
• I den periode vil det være godt at afprøve hvad træning kan gøre.
• Nogle vælger at bruge et brokbind i stedet.
• Træning gør dig mere forberedt til en eventuel operation og tiden efter.
• Kontakt altid læge ved akut forværring og smerte.

 

Hvornår skal du søge hjælp ved brok?

Akut: Hvis brokket bliver afklemt (hårdt, smertefuldt, kan ikke skubbes på plads), skal du søge akut lægehjælp.

Ikke-akut: Oplever du en bule i bugvæggen, ubehag ved anstrengelse eller er i tvivl om du har et brok, bør du få det vurderet af en læge og/eller specialiseret fysioterapeut. Herefter kan en fysioterapeut med erfaring i træning af kernens funktion og trykregulering hjælpe dig med målrettet træning.

Et brok behøver ikke at begrænse dig – der findes veje til at håndtere det.

Kontakt os her