Vi er KORRA

Alle fortjener at føle sig hjemme i deres krop — derfor bygger vi bro mellem ekspertviden og hverdagen

KORRA er skabt af Mia & Elin

"Du behøver sjældent mere viljestyrke.
Men en metode baseret på viden, som fungerer i din hverdag."

Historien

KORRA er blevet til, fordi vi ser at der mangler et sted, hvor faglighed og virkelighed mødes. 

I næsten et årti har vi samarbejdet, og haft til fælles som fysioterapeuter og mødre, at vi ser alt for mange mennesker investere eller kæmpe meget i deres krop, uden at få adgang til den viden, der kan hjælpe.

Vi ser begge klienter der har gjort “alt det rigtige”: Trænet hårdt, fulgt programmer, fået velmenende råd – og alligevel endt med smerter, skader, lækage, tyngdefornemmelse, stivhed eller en krop, der ikke føles som hjemme længere. Noget fungerer  ikke, til trods for at mange i dag træner mere end før.

Vi har lavet KORRA for at skabe et alternativt tilbud til:

  • En quick fix-plan, der lover meget og holder kort
  • En “du må lære at leve med det”- besked
  • Træning, der er så tidskrævende, isoleret eller teknisk, at den ikke kan leve i en almindelig hverdag
  • At presse igennem på bekostning af kvalitet

I KORRA ved vi, at der findes en bedre vej.

Vi har en stærk faglighed der gør vi både forstår kroppen, når den gør ondt, er overbelastet eller er skadet – og når den skal bygges stærkere.

Vores værdier

Kvalitet: Vi gør os umage. Vi vælger det, der virker, og vi leverer det ordentligt – i indhold, forløb og behandling.

Integritet: Vi lover ikke hurtige løsninger for profit. Vi står på mål for vores faglighed og vores etik.

Tilgængelighed: Kompleks viden skal kunne forstås og bruges i din krop, og dit liv i en travl hverdag. 

Innovation: Vi udfordrer normer og finder bedre måder at hjælpe på, når det eksisterende ikke er godt nok.

 

Om Elin Solheim

Fysioterapeut & medstifter af KORRA

Elin grundlagde SOLHEIM Bevæg Dig Stærk, som siden 2013 har hjulpet tusindvis af kvinder gennem SOLHEIMs onlineforløb, og inspireret et skifte i tilgangen til kvindesundhed, efterfødsel og træning. Hun er også forfatter til bogen Kvinde Bevæg Dig Stærk, indehaver af Fysio Flow,  og underviser fagpersoner i ind- og udland.

Siden hun selv blev mor til 3 piger, har hun arbejdet med fokus på kvindekroppen. Hun har desuden udviklet og formidlet målrettet træning af kroppens bindevæv, og især rectus diastase hos mænd og kvinder, samt at træne bækkenbunden funktionelt. Hun brænder for at gøre kompleks viden tilgængelig, så den kan bruges både af fagpersoner og af hver enkelt i en travl hverdag.

Du mærker hurtigt, at hun går efter det, der holder i længden, frem for det, der bare lyder godt her og nu, og hendes tilgang bygger på at forstå tingene til bunds.

Om Mia

Fysioterapeut & medstifter af KORRA

Mia har siden 2014 været elitesportsudøver sideløbende med sit arbejde som fysioterapeut. Kombinationen af højt niveau i sport og egne erfaringer med at vende tilbage efter graviditet og fødsel har været med til at forme hendes faglige retning.

Efter hun selv blev mor til to, og oplevede udfordringer med bl.a. delte mavemuskler i forbindelse med tilbagevenden til træning og kamp, opstod en særlig interesse for kvindekroppen og de krav, den stilles overfor.

Hun har siden stiftet MorKrop, hvor hun arbejder med kvinders sundhed, graviditet og efterfødsel, og med at hjælpe kroppen tilbage til styrke og funktion på en måde, der holder over tid.

I sit kliniske arbejde arbejder Mia med både mænd og kvinder med fokus på, hvordan kroppen fungerer under belastning, og hvordan styrke og funktion genopbygges efter smerter og skader.

Du mærker hurtigt, at hendes tilgang ikke handler om at presse kroppen mere, men om at gøre den bedre til det, den bliver udsat for — med fokus på kvalitet, kontrol og holdbare løsninger.

Inkontinens og tyngdefornemmelse forsvandt

{

Efter at have fulgt onlineforløbet tog det fart med at få samlet mine delte mavemuskler og få en helt anden grundlæggende styrkefølelse tilbage i kernen. Tyngdefornemmelse og inkontinens er forsvundet helt. Jeg træner nu løb, almindelig gulvtræning og har også kunnet træne tung styrketræning uden problemer.

Pernille
Mor til to

"Tusind tak for et forløb, der har givet mig min krop tilbage. Jeg var indstillet til operation af min navlebrok, men efter 4 måneder med onlineforløbet kunne lægerne ikke længere se nogen grund til at operere. Generne var væk. Jeg har genvundet min mobilitet, min styrke og er smertefri. Jeg kan løfte, løbe, danse og dyrke de aktiviteter, jeg har lyst til."

Mor til to

"Efter et halvt år med onlineforløbet ser jeg resultater: Jeg har helet mine delte mavemuskler. Udover at min mave er helet, har jeg fået en bedre kropsholdning og en stærkere kerne end nogensinde før. Nu er jeg begyndt at genoptage anden træning og kan mærke, at jeg er mere stabil end før. Det var umagen og ventetiden værd."

Førstegangsmor

Det siger fagpersoner om KORRAs produkter

Jeg anbefaler onlineforløbet til mine patienter. Tilgangen er mere end træning – det er intelligent bevægelse. Øvelserne hjælper med at genfinde kroppens balance og naturlige styrke, hvor åndedræt, bækkenbund og kerne arbejder sammen. Det er blid, men effektiv træning, som både afhjælper og forebygger gener efter graviditet og fødsel.

Micha Grøn
gynækologisk-obstetrisk fysioterapeut

Onlineforløbet er en genistreg. Det er simpelt, effektivt og tager udgangspunkt i en travl hverdag. Her kan du træne, når det passer dig – og faktisk få det gjort. Jeg giver det mine varmeste anbefalinger til alle, der vil opbygge en god og holdbar træningsrutine efter fødslen.

Anja Bay
Smertefri Fødsel™

Jeg har arbejdet med onlineforløbet både privat og professionelt med stor succes. Træningen har gjort en forskel for mig selv og for mine klienter. Især fokus på hverdagsbevægelser er yderst brugbart. Det er et stærkt redskab, som jeg anvender næsten dagligt i klinikken.

Camilla Holm
Fysioterapeut

Træn med KORRA

Læs mere om,
hvordan KORRA abonnement er bygget op, og hvad du får med — fra Onlineforløbet til de specialiserede Plus-programmer.

Lær med KORRA

Faglig viden formidlet med klarhed — for dig, der vil forstå kroppen bedre.

Her finder du bl.a. webinarer, kurser og workshops for både privat- og fagpersoner.

Behandling hos KORRA

Mere end et online abonnement.

Hos KORRA har du mulighed for 1:1 konsultation med Elin eller Mia — når du har brug for individuel sparring og målrettet hjælp.

Modtag vores nyhedsbrev

ekspert tips og viden målrettet dine behov - og selvfølgelig altid overskueligt og i en størrelse der er til at spise, da vi ved at din tid er vigtig.